Øen Bornholm

Ferie som i gode gamle dage.
Hav, natur, afslapning.
For hele familien.

Bornholm er et besøg værd hele året rundt!

Så du kan se solopgangen på vores terrasse

De forskellige transportmuligheder til Bornholm

Alt afhængig af årstiden og hvor man rejser fra er der forskellige transportmuligheder at vælge mellem.

Med færgen til Bornholm

Der er forskellige færgeforbindelser til Bornholm:

 

  1. Ystaad – Rønne – Ystaad
    (Tilgængelig året rundt)
  1. Køge – Rønne – Køge
    (Tilgængelig året rundt)
  1. Sassnitz – Rønne – Sassnitz
    (Forbindelsen er sæsonafhængig og er som regel tilgængelig fra slut marts til slut oktober.)

På færgen er der plads til biler, cykler og motorcykler. I højsæsonen – juni til august – kan det anbefales at være ude i god tid med at bestille, og det gælder især ruten Sassnitz – Rønne – Sassnitz, så man kan få sine ønsker ang. rejsetidspunkter opfyldt.

De aktuelle afgangs-og ankomsttider samt muligheder for køb af billetter findes på følgende side:
www.bornholmslinjen.dk (på sprogene dansk, tysk, engelsk og svensk)

Klik på følgende link for at finde rejsetider og billetbestilling:
www.scandlines.de (på sprogene dansk, tysk, engelsk, svensk, hollandsk og polsk)

Med fly til Bornholm

 

Der er mange afgange hver dag- også lørdag/søndag. Lufthavnen ligger kun få minutter væk fra Rønne. Herfra er det muligt at komme rundt på øen ved fx at leje en bil, tage taxa eller bus. Flyveturen fra København til Bornholm tager ca. 35 min. Det er DAT – Danish Air Transport, der flyver strækningen Kastrup – Rønne.

Mulighed for at booke flybilletter her: www.dat.dk

For en oversigt over aktuelle ankomst- og afgangstidspunkter, se Bornholms Lufthavns hjemmeside: www.bornholmairport.dk

Med toget til Bornholm
Intercity Bornholm kører dagligt fra Københavns Hovedbanegård til Ystad. Togbilletten kan desuden bruges til offentlig transport i hele København og samtlige busser på Bornholm samme dag som den gælder til. Man skal regne med en samlet rejsetid på ca. tre timer inkl. færgeturen. Ønsker du at tage din cykel med til Bornholm? I så fald skal du huske at booke en plads til cyklen sammen med køb af billetten.

 

 

Billetter kan købes på følgende side: www.dsb.dk

Og orangebilletter findes her: www.dsb.dk/find-produkter-og-services/dsb-orange-bornholm/

Med bus til Bornholm

Bornholms buslinje 866 har også dagligt afgange fra København til færgen i Ystad, Sverige. Derfra tager det ca. 90 min. med færgen til Rønne. I alt varer rejsen inkl. færgetur ca. 2.5 timer fra København. Busstoppestedet befinder sig lige ved Københavns hovedbanegård. Derefter går turen over Øresundsbroen til Ystad, hvor man stiger om til færgen. Når færgen ankommer til Rønne havn står der taxaer, lejebiler og busser klar, så man hurtigt kan nå sit rejsemål.

 

Man kan booke billetter her (inkl. bustur, omkostninger for Øresundsbroen og færgeturen): www.faergen.de

touristinformationer om Bornholm

Bornholms Velkomstcenter
(havnen i Rønne)
Nordre Kystvej 3
3700 Rønne

Tlf.: 56 95 95 00
Email: info@bornholm.info
Web: www.bornholm.info

Turistbuerau
I den nærliggende by Nexø ligger der også et turistbureau ved havnen:
Sdr. Hammer 2A
3730 Nexø

Tlf.: 56 49 70 79
Email: info@nexoe-dueodde.dk
Web: www.oestbornholm.dk

stranden

Dueodde

Stranden ud fra Dueodde på Bornholms sydspids hører til én af de flotteste strande i Danmark. Meget symbolsk står det blå flag og blafrer, hvilket jo betyder at stranden er kendetegnet for høj kvalitet, hvad angår god vandkvalitet og beskyttende omgang med naturen. Dueodde er en del af det over 30 km lange strandbælte, som strækker sig fra Rønne til Nexø og er bredest ved spidsen. Stranden er karakteristisk pga. det fine hvide sand og selv i højsæsonen finder alle en plads i sandet, hvis man da ellers ikke hellere vil finde sin egen gryde i klitterne.

Se på Google Maps

Man kan bl.a. komme ned til stranden fra den store parkeringsplads (med toiletter, kiosk og en souvenirbutik), hvor man går gennem en lang, smal gangsti gennem fyrreskoven og det smukke klitlandskab (der i øvrigt er naturfredet). Det er heller ikke noget problem at have barnevogn eller trækvogn med helt ned til vandet. For enden af stien møder man den smukke udsigt ud over stranden og havet.

Hvis man vil have et endnu smukkere udsyn skal man selvfølgelig besøge fyrtårnet, der med sine 48 meter et det højeste i Danmark.

Fra vores sommerhus kan man også tage gåturen på ca. 5 km langs stranden til Dueodde og hvis man ikke gider at gå hele vejen hjem igen, kan man bare tage bussen fra parkeringspladsen ved Dueodde strand tilbage til Snogebæk.

Hvis man er på cykel, er cykelruten til Dueodde ca. 6 km.

Lystfiskeri

Lystfiskeri på Bornholm

På Bornholm er der talrige muligheder for at fiske – både i havet og søerne.

Man kan få et fisketegn på alle posthuse og i informationscentret i Rønne, eller på internettet.

Priser 2014:

  • dagskort 40kr
  • ugekort 130kr
  • årskort 185kr
  • for børn, unge og ældre over 65 er det gratis

Se på Google Maps

Dermed kan man fiske i de kommunale farvande uden ekstra omkostninger.

Ved havet er det også muligt at fiske fra strandbredden, hvad enten det er ud fra klipperne i den nordlige del eller fra havnene i fx Snogebæk eller Arnager.  Man kan også komme med en kutter ud at fiske, fx i Nexø kan man komme på ture med fiskekutteren ”MS Fortuna”.

Gratis at fiske i de kommunale søer
Her et lille overblik over de kommunale søer, hvor man kan fiske uden ekstra gebyrer:

  • Smaragdsøen (ved skoven i Hasle)
  • Rubinsøen (ved skoven i Hasle)
  • Safirsøen (ved skoven i Hasle)
  • Snorrebakkesøen (ved snorrebakken uden for Rønne)
  • Kanegårdssøerne (ved Kanegårdsskoven uden for Rønne)
  • Kaolingraven (i udkanten af Rønne)
  • Søen ved Torneværksvej (i udkanten af Rønne)

Gratis at fiske i følgende skove:

  • Sdr. Borgedal i Rø plantagen
  • Åsedam i Almindingen

Put & Take søer (koster penge):

  • Vellensbyvej Put & Take (fiskekort kan udleveres på stedet eller i butikken Sport Dres i Rønne)
  • Krusegård, tre søer i nærheden af Rusker (fiskekort kan udleveres på stedet)
  • Stenbrudssøen, i nærheden af familiecamping i Nexø (fiskekort kan udleveres på stedet eller i kiosken på campingpladsen)

fiskerleje

Gudhjem

Denne romantiske fiskerlandsby i den nordøstlige del af øen er med dens små 1000 indbyggere Danmarks mindste by. Det anbefales at køre langs kystvejen for ikke at gå glip af at se byens smukke røde teglstenstage, der er typisk for Gudhjem.

Se på Google Maps

Man kan slentre rundt i de krogede, nogle steder stejle stræder. Man kan også besøge byens små butikker, gallerier og værksteder. Man kan for eksempel få lov at se med, når der bliver produceret karamelbolsjer i den lille karamel-fabrik og købe de lækre karameller på stedet.

Hvad angår mad, kan det være svært at vælge mellem cafeerne, de hyggelige restauranter eller røgerierne. Personligt sørger vi altid for at kigge forbi is-butikken ved havnen og spise en krølle-bølle-is mens vi sidder på havnemuren og holder øje med alle skibene, der sejler forbi.

Fra Gudhjem er det også muligt at tage en gåtur langs klipperne og måske springe lidt fra klippe til klippe. Flere steder har man et fantastisk udblik til havet, Christiansø, havnen, byen og ikke mindst de mange små romantiske huse, der er bygget langs skrænten. Vi tager altid brød med på turen, så vi kan fodre mågerne oppe fra klipperne.

Der er også et par interessante museer i Gudhjem:

Oluf Høst Museum (den berømte bornholmske maler)
Løkkegade 35 – 3760 Gudhjem
Tlf.: 56 48 50 38
www.ohmus.dk

Gudhjem Museum
Stationsvej 1 – 3760 Gudhjem
Tlf.: 61 22 33 65
www.gudhjem-museum.dk

Og lidt uden for Gudhjem (se også vores beskrivelse af Helligdomsklipperne):

Bornholms kunstmuseum
Otto Bruuns Plads 1 – 3760 Gudhjem
Tlf..: 56 48 43 86
www.bornholms-kunstmuseum.dk

Glaspusteri

Baltic Sea Glass

Bornholm er kendt for dets mange kunsthåndværkere, og i forhold til øens størrelse er der virkelig mange. Kunsthåndværket har en lang tradition på Bornholm og indbefatter alt fra keramik-, tekstil-, træ-, metal- til glaskunst. Især glaskunsten er kendt langt ud over Danmarks grænser.

Se på Google Maps

Hvis man fx besøger den lille havneby Gudhjem og kører langs kystvejen anbefaler vi, at besøge Baltic Sea Glass på vejen. Det ligger tæt på Gudhjem, ned til havet og med fantastisk udsigt over Østersøen. Her arbejder nogle ansete kunstnere fra hele verden. Hvis man er heldig, kan man kigge på, mens de arbejder på værkstedet og få et indblik i, hvordan der bliver skabt smukke kunstværker ud af glas.

Baltic Sea Glas
Melstedvej 47
3760 Gudhjem
Tlf.: 56 48 56 41 eller 51 51 54 90
www.balticseaglass.dk

kystområde

Helligdomsklipperne

Se på Google Maps

Bornholm, kontrasternes ø – og kontrasten kommer i den grad til udtryk i helligdomsklippernes storslåede natur.

Hvor man i den sydlige del finder kilometerlange sandstrande, møder man i den nordlige del en mere barsk men ikke mindre tiltrækkende natur gennem klippekysterne.

Helligdomsklipperne befinder sig mellem Tein og Gudhjem, i nærheden af kunstmuseet.

forlystelsespark

Joboland – en anderledes forlystelsespark på Bornholm

Se på Google Maps

En smuk forlystelsespark med mange attraktioner som fx vandland med diverse rutschebaner, den lille zoo med mulighed for at kæle med dyrene, minigolf, klatreland, sejle i robåd eller for de små: den store legeplads.

Joboland Brændesgårdshaven
Højevejen 4
3740 Svaneke
Tlf.: 56 49 60 76
Email: info@joboland.dk
www.joboland.dk

Foto: Wikipedia/Melsted, Bornholm (2012-07-12), by Klugschnacker

Bornholms Landbrugsmuseum

Melstedgård

Et besøg værd for børn og voksne. Frilandsmuseet i Melsted ligger rigtig idyllisk ved havet og fører jer gennem det 18. Årh. og frem til starten af det 20. Årh., hvor i får et indblik i, hvordan bondelivet var i den tid.

Desuden er der heste, køer, gæs og mange andre dyr i stalden og på græsset. Sommeren igennem kan man komme på ”Pelle-ture” og der bliver lavet madoplevelser ud fra historiske opskrifter.

Se på Google Maps

Bornholms Landbrugsmuseum
Melstedgård
Melstedvej 25
3760 Gudhjem
Tlf.: 56 48 55 98
bornholmsmuseum.dk/besoeg/melstedgaard-gaarden-bornholms-madkulturhus.aspx

frilandsmuseum

Bornholms Middelaldercenter

Se på Google Maps

I oplevelsescentret på 15 ha kan man foretage sig en tidsrejse tilbage til dansk og europæisk middelalder. Man får mulighed for selv at være med fremfor bare at se på. Fx kan man skyde med bue og pil, lære middelalderens fletteteknikker, gå på stylter eller man kan hygge sig ved smeden og se, hvordan der opstår små kunstværker af simple materialer. Højdepunktet for både voksne og børn er oftest at se på, når den store kanon bliver fyret af.

Middelaldercenter
Stangevej 1 (Østerlars) i nærheden af Gudhjem

Underholdning og leg

Minigolf

bornholm-minigolfDer er flere muligheder for at spille minigolf på Bornholm om sommeren, fx:

  • Ved Brenos restaurant, som ligger lige bag vores sommerhus
  • Minigolf Strandvejen 90, 3770 Allinge
  • Dueodde Family Camping
  • I Joboland

seværdighed

Aarsdale Mølle

Se på Google Maps

Mellem Nexø og Svaneke ligger den smukke Aarsdale Mølle. Den smukt bevarede mølle er det oplagte sted at tage en lille pause på cykelturen.

Her bliver der bl.a. fremstillet smukke kunstværker af bornholmsk granit og der er også mulighed for en lille snack at sunde sig på.

Granit Værkstedet
Gaden 44
3740 Svaneke
Tlf.: 56 49 16 80
www.aarsdalemoelle-granitvaerkstedet.dk

museum

NaturBornholm

Et udflugtssted, der er værd at besøge i al slags vejr.

Ikke langt fra Snogebæk, i Aakirkeby ligger Bornholms naturhistoriske museum ”NaturBornholm”, et oplevelsescenter, der indbyder til aktiviteter og leg. I løbet af kort tid kan du gennemgå hele Bornholms historie på 1,700 mio. år og få et indblik i Bornholms naturhistoriske udvikling.

Hvis man vil vide, hvordan Bornholm ser ud under havoverfladen, får man et interessant indblik gennem det store akvarie.

Se på Google Maps

Åbningstider:
Åbent fra 1. april til 31. oktober. Hver dag kl. 10-17.  (Web)

Adresse:
Grønningen 30
3720 Aakirkeby

Tlf.: 56 94 04 00
Email: naturbornholm@naturbornholm.dk
www.naturbornholm.dk

Til fods

Vandretur ved Sandvig

Se på Google Maps

Starter ved campingpladsen i Sandvig i nærheden af Hammershus.

Tid det tager at gå turen: ca. 4 timer

Udgangspunkt:
Sandvig Familie Camping
Sandlinien 5 – 3770 Allinge/Sandvig
(Transporttid: ca. 30 min. med bil fra vores sommerhus. Man kører langs den smukke kystvej.)

Danmarks største vandfald

Døndalen

Se på Google Maps

Døndalen er beliggende et par kilometer nord for Gudhjem mellem Helligdomsklipperne, Bornholms Kunsmuseum og Tejn.

Det 20 meter høje vandfald ligger i et idyllisk skovområde. Fra parkeringspladsen går man en hyggelig tur på ca. en halv time og man kan sagtens gå turen med mindre børn. Fra vores sommerhus er der ca. en halv times køretur til Døndalen.

 

borgruin

Hammershus

Hammershus er en velbevaret borgruin fra det 12. årh. og er tilmed Nordeuropas største.

Da den ligger næsten 80 meter over NN, har man ved godt vejr den smukkeste udsigt over havet og Bornholm oppe fra borgen. Hvis man vil vide mere om borgen og dens historie kan man besøge udstillingen, der ligger tæt på.

Se på Google Maps

Adresse:
Langebjergvej 26
3770 Allinge

udflugt

Cykeltur på Bornholm

Er man glad for at cykle er Bornholm det helt rigtige sted at tage hen.

Samlet set er der over 200 km cykelstier. Kun sjældent er man nødsaget til at køre på vejen, hvor der er biler, og det skyldes de gode cykelstier mange steder på øen. I det sydlige område af øen er cykelstierne dejligt flade, mens man i den nordlige del møder en del flere bakker. Den offentligt anlagte cykelrute er ca. 105 km lang, men der findes også talrige mindre cykelruter.

Hvis man har børn med på turen, er det muligt at leje cykler med anhænger næsten overalt på øen. Fx er der en cykeludlejningsbutik ca. 4 km fra vores sommerhus, det er i retning mod Nexø (Balka) og den ligger på højre side.

det østligste punkt i Danmark

Christiansø

Et yderst smukt sted at tage på udflugt og som i kan besøge via en ca. 50 minutters færgetur fra Gudhjem. Christiansø består faktisk af to beboede øer (Christiansø og Frederiksø) og øen Græsholm, som er et fuglereservat. Da øerne tilsammen er så små bliver de kaldt Ertholmene.

De beboede øer er forbundet med en gangbro og man kan nå rundt om begge øer på godt to timer, afhængig af hvor hurtigt man går. Og man er aldrig mere end 10 minutter væk fra havnen. På øerne bor der ca. 90 mennesker og da øerne er del af en gammel fæstning, er de ikke del af nogen kommune, men hører under forsvarsministeriet, der udpeger en administrator for øerne.
Det, der gør øerne til noget helt specielt i dag er klart den smukke natur og den velbevarede fæstning, der bliver besøgt af godt 45.000 gæster om året.

Hvis det er godt vejr kan det klart anbefales at medbringe badetøj. Man kan også tage på picnic i den skønne natur eller man kan slutte vandreturen af med et besøg på den lokale kro med udsigt til havet og havnen. Øen er beriget med diverse smukke fuglearter som lomviger, måger og ikke mindst sulerne, der er en usædvanlig fugleart på Christiansø. Man kan tit få øje på sulen nede ved kajen, hvor skibene lægger til, den kære fugl har nemlig fået ejerfornemmelser for strømstanderen, så nu sørger man altid for at få den jaget væk, når der lægger skibe til.

Hvis man er rigtig heldig, kan man en sjælden gang imellem få en gråsæl at se.
Der er altså meget at udforske på Christiansø, så det er helt klart et besøg værd. Man skal dog være opmærksom på, at det er forbudt at tage husdyr med på øen, da man ønsker at beskytte den enestående natur og områdets fugleliv.
Færgen til Christiansø har daglige afgange fra Gudhjem i perioden april til oktober. Mere info: www.christiansoefarten.dk

Se på Google Maps

Vil du vide mere om Christiansø? Så se her: www.christiansoe.dk

Bornholms største by

Rønne

Se på Google Maps

Det er her de centrale ting sker. Kommunalforvaltningen hører til her. Den store færgehavn med forbindelse til Tyskland, Danmark og Sverige ligger også i Rønne. Og ikke mindst lufthavnen, hvor der dagligt er en del afgange fra Rønne til København og omvendt. Lige nu huser Rønne omkring 14.000 indbyggere.

I Rønne finder du en masse små fine butikker, restauranter, caféer og is butikker. Her kan man altså tilbringe en del tid med shopping eller bare ose rundt i byens charmerende gader.

Maj, 2015 (se hele magasin)

touristmagasinet

Denne Uges Bornholm

I touristmagasinet ”Denne uge Bornholm” (fx Maj, 2015) kan du læse alt om events, arrangementer og seværdigheder på øen, bladet findes på flere sprog.

Bladet er som oftest at finde ombord på færgen, men også i mange af butikkerne, eksempelvis brugsen i Snogebæk.
Du kan også få hjælp og info i Bornholms velkomstcenter (ligger ved havnen i Rønne).

Vil du rejse til Bornholm?